Voksen

Voksenhold

Du kan læse lidt om vores forskellige hold henvendt til voksne (fra 15 år) her.

Cirkeltræning

Cirkeltræning er et voksenhold for både mænd og kvinder i alle aldre. Alle kan være med, og uanset forudsætninger er der mulighed for "kamp til stregen" i en humoristisk og hyggelig stemning.


Timen er bygget op over baser med forskellige øvelser, således hele kroppen vil blive trænet. Baserne er en blanding af styrke og kondition, hvor man selv sætter niveau efter egen formåen. Midt i timen holder vi en "pause" fra baserne, hvor vi sætter fokus på maven og ryggen.


Øvelserne udføres primært ved egen kropsvægt og anvendelse af primitive redskaber. Øvelserne er simple og kan gennemføres af enhver, så træningen let kan overføres til hjemmetræning, hvis dette ønskes.

Zumba

Zumba er en af de hurtigst voksende fitness former nogensinde. På få år har Zumba indtaget Danmark, og med god grund. For Zumba er fitness og dans, men på den sjove måde.


Helt grundlæggende er Zumba fitness dans en måde at træne på, mens man har det sjovt. Zumba er baseret på latinamerikanske dansetrin og rytmer, og er inspireret af bl.a. samba, salsa, merengue og cumbia.

De lækre rytmer gør det umuligt at stå stille til, og en af de helt store fordele ved Zumba, er da også at det er sjovt at dyrke. Dansetrinnene i Zumba er holdt simple, så du vil hurtigt kunne lære det, og falde ind i de latinamerikanske rytmer.


Gå til Zumba og smid de overflødige kilo


En af grundene til at Zumba er blevet så populært, er at Zumba fitness dans er effektiv til få figuren trimmet og opnå vægttab. Kombinationen af dans, bevægelse og fitness, gør at kroppen forbrænder rigtigt mange kalorier. På en times effektiv Zumba, kan du snildt tabe et sted mellem 500 og 1000 kalorier.

De latinamerikanske rytmer inspirerer til at danse og bevæge sig, så ofte glemmer man at der er tale om fitness og motion, mens sveden hagler af 😊


Zumba er derfor oplagt til at opnå vægttab og holde kroppen i god form.


Alle kan være med til Zumba fitness dans


Et af de andre helt store trækplastre for Zumba, er at alle kan være med. Stor, lille, tyk eller tynd, så er der plads til dig. Zumba er ikke kun for dansere, men er for alle som har lyst til at bevæge sig og have det sjovt.

Derfor har Zumba i Vodskov Gymnastik været et af de største hold gennem mange år.

Pilates

Pilates er en effektiv træningsform, som henvender sig til alle uanset udgangspunkt (alder og fysik). Pilates har eksisteret i rigtig mange år, og har overlevet tidens trends. 


Pilates gør kroppen smidig, stærk og udholdende og samtidig øger øvelserne funktionen af enhver lille detalje i kroppen – fra top til tå. Det er en sikker og effektiv træningsmetode. Det får dig til at føle dig i bedre form i en fastere og mere harmonisk krop med en bedre holdning. Plus du får en stærkere og sundere krop, som kan klare hverdagens strabadser.


Min erfaring er, at rigtig mange kan blive fri for rygproblemer og stress, når de lærer Pilates at kende.

Plus man får en stærkere og sundere krop, som kan klare hverdagens strabadser. Pilates er særlig effektiv til at styrke korsetmusklerne. Korsetmusklerne er dem, der giver flad mave, stærk ryg og flot og bedre kropsholdning. Dette er den optimale træning for din bevægelse og holdning. 

 

Uanset hvilken motionsform du er vant til, kan Pilates altid supplere med bevægelser, som gavner din krop, men kan også stå alene. 

 

Min mission med Pilates er, at så mange som overhovedet muligt skal have muligheden for at opleve Pilates-øvelsernes gode virkning på egen krop.

 

Pilates en gang om ugen giver stabilitet, styrke (mave og ryg), udholdenhed, smidighed og bedre balance. 

Pilates SKAL mærkes, og så skal du have tålmodighed

SimpleX

Et gymnastikhold for kvinder 25+

 

Vi synes der mangler et hold til kvinder i vores alder, hvor fokus egentlig blot er på noget så simplet, som glæden ved at lave gymnastik uden, at der er mange andre krav. Vi elsker at lave gymnastik men i en travl hverdag med arbejde og evt. småbørn er der ikke altid overskud til at øve serier, møde op til mange opvisninger eller et højt krav om mødestabilitet. Derfor ønsker vi at lave et hold til dem, der stadig elsker at lave gymnastik, men ikke på det niveau og med de krav, som de før er blevet mødt med på de gymnastikhold de har gået på.

 

Se mere om holdet på Facebook

Kontakt


vodskovgymnastik@gmail.com

Copyright @ All rights reserved